Danseworkshop med Kirk Rønler

At deltage i danseworkshoppen, var næring for mig. Næring til mine celler, min sensualitet og kvindelighed. Tusind tak dejlige damer, og tak Kirk!

Jeg er meget inspireret af stærke kvinder og stærke fællesskaber, og dét vi sammen kan udrette - og det var virkelig bare fint at mærke hvordan 20 fremmede kvinder kunne rumme hinanden og de følelser der bliver åbnet op for, både varme og glædelige - og svære og sårbare følelser. Det var et rum fyldt med stærke kvinder, og jeg forstår godt at Femina har valgt at kåre Kirk som en af de mest inspirerende kvinder i 2016 – for hun går forrest for netop at skabe et fortroligt rum med plads til vores følelser for os, og det virker meget stærkt og troværdigt.

Læs mere om Kirk her: www.kirkronler.dk 

Der er noget helt særligt ved at være i sådan et rum, og give slip på sine forbehold og sin frygt – for så at sende sin indre diva på folden. Jeg taler for mig selv: det var ikke altid kønt, men det var fandme dejligt!
Helt ærligt, så trænger vi til det. Jeg anerkender at det er en generalisering fra min kant, men jeg tør godt sige det højt alligevel: der er sindssygt mange kvinder derude, som alt for sjældent investerer i deres kvindelighed, nydelse og egne behov – jeg selv inklusiv. I allerhøjeste grad! Jeg er så god til at sætte andres trivsel over min egen – faktisk så meget at jeg ind i mellem kan blive lidt i tvivl om, hvad det egentlig er jeg har brug for. For jeg har været så lidt forbundet med mig selv at min krop at jeg ikke har kunnet mærke det.

I min personlige udvikling har jeg været nødt til at pudse mine briller gevaldigt for at få øje på hvordan jeg kunne øge fokus på min feminine energi, da det gik op for mig at mit system simpelthen var helt i ubalance efter en opvækst, som har krævet et panser støbt af maskulin energi. Men sin helt jordbundne facon gav Kirk mig nogle letforståelige og visuelle perspektiver på hvordan jeg fremover kan gribe det an – hovedsageligt baseret på en større forståelse af vores parasympatiske og sympatiske nervesystem, men med konkretet værktøjer til at finde hjem til mig selv, vælge de veje der er rigtig for mig som kvinde og hvordan jeg kan skrue op for den feminine energi.  

Hvis du har lyst til at komme i Kirks trygge favn, kan du læse mere her: 
www.kirkronler.dk/grooveworkshop

Tak for en piv-dejlig aften! <3


Komfortzonen - et nødvendigt onde når vi vil rykke os

Vi ændrer os først når smerten ved at forblive den samme, overstiger smerten ved forandring.
Jeg har været på et virkelig spændende kursus på Aalborg universitet hvor dygtige Frederik Banzhaf blandt meget andet også gennemgik neurologisk teori omkring hvad der sker i hjernen når vi udfordrer os selv og tager nogle modige skridt i selvudviklingens navn.

Jeg bad Frederik om at skære det ud i pap for mig, og neden for kan du læse hans svar.


Forestil dig en person - lad os kalde ham Alex - som vil lære at danse. Alex har altid været fascineret af folk der kan danse, og vil gerne lære det selv. Men han har ikke rigtig gjort noget ved det, mest fordi han føler sig klodset og ikke har lyst til at andre skal grine af sig (igen).

En dag er han til en fest, hvor muligheden for at danse er i højsædet. Men af frygt for hvad andre tænker, holder han sig tilbage. Da han kommer hjem ærgrer han sig over endnu en forspildt mulighed for at gøre det han gerne vil: danse. Endelig træffer han beslutningen om at ville lære at danse. Han finder en danseskole og melder sig til den kommende uge.

Da han skal af sted breder der sig blandede følelser i ham: på den ene side frygter han hvad han skal ind til; danse foran andre, der alle kan se hvor dårlig han er, måske de griner af ham. 'De er ihvertfald allesammen meget bedre til at danse end mig’. På den anden side er han begejstret for at ha’ taget beslutningen om at gøre noget ved det. Men jo tættere på dansetimen han kommer, jo mere overtager følelsen af frygt. Lige inden han går ud af døren kommer alle mulige undskyldning for ikke at ta afsted: "arh, så vigtigt er det faktisk heller ikke for mig, jeg hygger mig jo også med at spille computer med Max.”

Alex kommer dog afsted, og selvom han undervejs i lektionen føler sig klodset, er han bagefter euforisk. Han er helt høj over at være kommet afsted. Og alle de ting han frygtede skete slet ikke. De kommende uger skifter tanker og følelser regelmæssigt, imellem at glæde sig at skulle til dans, og finde på undskyldninger for at la’ være. MEN undskyldningerne bliver mindre og mindre, og langsomt men sikkert grundlægges en ny vane. 3 måneder senere udgør dansen et af ugens højdepunkter for Alex. 1 år efter er han ‘lord of the dancefloor’.

____

Ovenstående kan vi forstå på følgende vis: hjernen er det man kalder ‘plastisk’. Det vil sige at der konstant gennem hele livet sker tilpasninger i nervesystemet. Disse tilpasninger sker i overensstemmelse med vores erfaringer, og hvordan vi tolker vores erfaringer. Så hver gang vi træder ud af vores komfortzone giver vi udviklingen af nervesystemet en vitaminindsprøjtning - pludselig skal den eksisterende mentale model udvides til at integrere nye indtryk.

Grundlæggende er vi som mennesker biologisk indstillet til at ville spare energi hver eneste gang det er muligt (fordi mindre energiudgift øger sandsynligheden for overlevelse). I denne sammenhæng er det væsentligt at hjernen er det mest ‘ressource-tunge’ apparat i kroppen. For alligevel at begrænse ‘energiudgiften’ udvikler vi alle sammen mentale ‘genveje’ som gør det lettere at træffe beslutninger. En form for beslutningsmæssig autopilot.

Denne autopilot er baseret på tidligere erfaringer. Men når vi træder ud af vores komfortzone har vi jo netop ikke særligt mange erfaringer i den givne kontekst - og derfor kan hjernen ikke køre på autopilot. Den skal lige pludselig til at arbejde på højtryk for at sikre ‘overlevelse’. Og da der pludselig er ubekendte faktorer i spil, kan tingene gå galt. Derfor reagerer den primitive del af hjernen (det limbiske system - og særligt en region kaldet amygdala) med at udskille frygtsignal a lá “Vær opmærksom på at der måske springer en bjergløve frem når som helst” eller “hvad nu hvis flokken afviser og udstøder mig".

Dette respons var fint i huletiden, men er ikke ‘opdateret’ til de situationer vi skal cope med idag. Ikke desto mindre fortæller hjernen ‘Uha det her er ubehageligt’. Og det er netop derfor vi fortsætter mønstre og vaner, som vi godt ved er uhensigtsmæssige for os; i det mindste kender vi dem og ved hvad vi kan forvente.

TAK FREDERIK! :-)
Hvad kan du gøre i dag for at udfordre din komfortzone?

Carøe & Hoberg i fuld flor

Det er en ganske særlig oplevelse, at møde et andet menneske som man med det samme bliver forbundet med, og som man med det samme kan spejle sig i. Sådan havde jeg det da jeg mødte Christine. Vi er vidt forskellige, men vi har det til fælles, at vi er nysgerrige sjæle som begge har bakset meget med at passe ind i en traditionel ramme. Vi har begge en behov for højt til loftet og vi har begge et behov for at leve et dynamisk liv i udvikling. Men sagen var bare at vi begge faktisk havde ret svært ved det! Det er der egentlig flere forskellige grunde til, hovedsagligt overbevisningerne fra vores opvækst , men vi snakkede meget om vores kampe og lighederne mellem de følelser vi oplevede når vi kunne mærke vi ikke var helt tro mod det vi egentlig godt kunne mærke at vi stod for. Dertil kom alle vores erfaringer fra vores forskellige professionelle platforme og nære relationer, hvor vi kunne samle en stor portion tilfælde som havde givet udtryk for lignende følelser, overbevisninger eller frygt. Og så var vores workshop faktisk født! Vi følte begge et stort behov for at dele vores erfaringer og for at skabe et fællesskab for kvinder, som kunne løfte hinanden op og støtte hinanden på deres respektive rejser. Det er fandme stærkt!
Jeg glæder mig så meget!
Christine og jeg har skabt et virkelig stærkt program og vi har fået en garvet og stor spiller med på holdet; Morten Gelbek og NLP Aalborg. Vi skal være i hans lækre lokaler i Maren Turis gade i Aalborg - og så har Morten indvilliget i at give vores deltagere nogle af hans stærkeste redskaber med hjem. Christine og jeg har begge været på kursus hos Morten og vi er så STOLTE over at han vil være med - og vi er så glade for at kunne give vores deltagere så stor en gave! :-)

I kan læse meget mere ind på facebooksiden: Carøe & Hoberg  - og skriv meget gerne hvis du vil høre mere. Vi tilbyder også gratis inspirationsaftener, hvor du kan lære os meget bedre at kende. De er oprettet som events derinde - så hop fluks derind! :-)

Fortitudo

Udviklingsforløb for 11-15 årige
Jeg har netop sat Fortitudo i søen. Og så var planen at jeg lige vil lave et videoklip og fortælle hvad forløbet går ud på, da det går op for mig, da jeg skal snakke for kameraet,  at 'Fortitudo' er skide svært at udtale. Jeg synes bare det var SÅ flot et ord, med så flot betydning. Så undskyld for det! I daglig tale kommer jeg måske bare til at kalde det for styrketræning ;-) For det er faktisk dét, det er! Styrketræning af vores indre, træning af vores selvværd, træning af vores tro på os selv og træning af vores robusthed, så vi kan håndtere de udfordringer verdenen udsætter os for.....i børnehøjde!

Vi skal passe godt på vores rollinger. Er I godt klar over hvor vild verden er for dem? De bliver bombarderet med urimelige stimuli konstant, de skal hele tiden kunne være med på 'det nyeste', de skal også helst se ud på en bestemt måde og opføre sig på en bestemt måde, for at kunne være en del af fællesskabet. Fællesskabet skabt af jævnaldrende, som kæmper de samme kampe. Ikke sundt.

Børn i dag spiller sgu ikke rundbold længere. Eller jo, det gør de nok, men ikke på samme måde som for 20 år siden, hvor aktiviteterne på vejen, måske rundbold, nærmest var vigtigste redskab til social læring. Børnene på vejen, altså børn i alle aldre, samledes for at være sammen om den her aktivitet. Det var nærvær, fysisk aktivitet, respekt for hinanden, spejling i hinandens adfærd og læren deraf.

Overgange og læring opstod derfor på en mere naturlig måde end vi ser den i dag, hvor størstedelen af børns kontakt er digital. Det er også en verden som løber rigtig stærkt og udvikler sig virkelig hurtigt, og det kan betyde at det nogle gange kan være svært at nå og mærke efter i sin krop, hvad man i virkeligheden føler, og det kan føre til grænseoverskridelser....som fører til lavt selvværd.

Jeg bliver faktisk helt forpustet bare ved at skrive det til Jer! Shit (ja, undskyld mit franske!), jeg er glad for at jeg ikke er 12 år i dag. Jeg har en søster på den alder, og hendes telefon er nærmest limet til hendes hånd og den vibrerer konstant. Mine forældre må tage telefonen og lægge den i køkkenet om aftenen, ellers får min søster simpelthen ikke sovet nok. Og hvordan er det nu det er med søvn? Det er livsnødvendigt! Kan I godt fornemme hvor jeg vil hen?

Vi bliver nød til at lære vores børn at finde fodfæste i den her verden, for den er kommet for at blive. Vi må ikke bare tage det for gode varer og sige: "jamen det er jo sådan det er med ungdommen i dag med deres ipads og apps" - ja, det er det, men kun hvis de kan styre det, og hvordan skal de kunne det, hvis vi ikke lære dem det?
Og ved at have fokus på deres selvværd og sunde udvikling, som vi har på forløbet, kan vi hjælpe dem til at blive stærke individer, som selv kan mærke når telefonen skal lægges væk, når de skal sige fra overfor mobning, når de skal sige 'nej' til noget de mener ikke er okay.....faktisk, så drejer det sig om at vi skal passe godt på dem, så de kan passe godt på sig selv.

Så Fortitudo er meget mere end svært at udtale :-)

Mennesket bag skærmen

Jeg må hellere fortælle lidt mere om mig selv, men tænker at I bedst lærer mig at kende ved at høre nogle af mine upolerede og ucensurerede tanker.

  • For det første, så 'buldrer' jeg lidt. Det ved jeg godt. Altså, jeg snakker ret højt og bruger min krop meget når jeg underviser eller holder foredrag. Det er god motion for mig! :-) Det er simpelthen fordi jeg får så meget energi i kroppen, af at være ude hos Jer!

  • Jeg sætter dog en ære i at kunne navigere i, hvornår det er tid til at 'buldre' og hvornår det er tid til stilhed og fordybelse. Det er noget meget ømt, fint og sårbart over stilhed.

  • Der har, uden undtagelse, været nye og spændende spørgsmål hver gang jeg er ude på skolerne. Jeg bliver rigtig udfordret af det og når jeg går derfra er jeg vokset adskillige centimeter - men det vigtigste for mig, er at I der lytter, også føler Jer, om ikke højere, så i hvert fald inspireret.
 
  • Jeg synes at seksualiteten er en svær størrelse. Det har ikke været en naturlig del af min opvækst, bare at tale frit om 'den slags'. Jeg forstår godt at vi nogle gange bliver forvirrede over vores seksualitet, og jeg øver mig selv i at sætte flere ord på det som fylder for mig. Bare spørg min kæreste - verdens mest tålmodige mand :-)

  • Jeg får flere tusinde ideer dagligt. Det hænger måske sammen med nysgerrigheden, passionen, kreativiteten og lysten til udvikling. Og det er fantastisk, men altså, det kan da også være en lille smule forstyrrende. Jeg prøver at organisere dem ;-) 

  • Jeg elsker bøger. Jeg elsker viden. Jeg elsker at have tid til at lære nye ting.
 
  • Jeg vejer, sådan anatomisk/fysiologisk korrekt set, lidt for meget. Og jeg vil gerne tabe mig lidt, sådan af helbredsmæssige årsager. Det siger jeg på den måde fordi, jeg grundelæggende faktisk er ret glad for min krop. Jeg ser mig i spejlet og tænker: "altså, du, det er sgu ikke helt dumt!" :-) (Jeg har dog skulle vænne mig til krop som ikke er håndbold-krop - er I godt klar over hvor meget der sker med kroppen når man stopper med sport på relativt højt plan?! Jøsses.)

  • Jeg vil gerne kunne noget. Bidrage med noget. Og denne uddannelse, som sexolog, er bare den første af mange. Gudskelov, har jeg masser af tid!


Det var den meget korte version. Tak fordi du læste med!

/Kathrine

      Hvordan parkerer man ferrarien i garagen?

      Verdens sjoveste mennesker.

       Intet mindre. Jeg har været på besøg hos fantastiske unge mennesker - I er simpelt hen bare stjerner! :-)

      Jeg blev stillet titel-spørgsmål på mit første besøg i en 7. klasse. Og selvom det selvfølgelig skabte grin, glæde og lidt røde kinder, da jeg læste det højt fra den anonyme seddel spørgsmålet stod skrevet på, så var det jo ramme alvor. Altså, ikke i forhold til parkering af biler, men den fantastiske metafor for hvordan man rent faktisk gør når man skal dyrke sex. Det bekræftede mig virkelig i at der er et behov for at snakke meget mere med unge om sex og seksualitet, da der ellers vil blive en masse famlen i blinde og i værste tilfælde under påvirkning af medier eller porno.

      For helt ærligt, hvor skal vi egentlig vide det fra?

      For mange teenagere føles det som om at det jo bare lige var i går hvor de legede med Lego eller Barbie og slet ikke sex, og så pludselig så mærker man at sidekammeraten pludselig er meget mere interessant og det ved kan godt være virkelig forvirrende der midt i tysktimen. Spørgsmål opstår, man bliver mere påvirkelig overfor mediernes fremstilling af sex og seksualitet og hvem skal man spørge, som ikke fniser af mine spørgsmål eller er utilpas med at besvare dem? (Bare hvis I var i tvivl, så synes jeg I skal spørge mig.... :-) )

      Jeg har faktisk ikke nået at gennemgå hele mit powerpointshow endnu, de gange jeg har været ude at undervise, fordi der har været SÅ mange gode spørgsmål! Det gør mig glad og stolt over at I tør stille dem til en vildt fremmed.

      De søde unge mennesker siger at de gerne vil spørge mig fordi jeg virker som om jeg forstår dem! Behøver jeg at sige at jeg smelter indeni? :-)

      Tak!

      Stærkt, Herning!

      http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/23123236

      Ovenstående link henviser til en artikel i avisen Metro Express, som fortæller at Herning nu giver unge under 25 år mulighed for gratis kondomer og rådgivning. Det gør mig simpelthen så glad! Det er lige netop det her mit hjerte banker så hårdt for; vi skal hjælpe og passe på vores unge. Jeg møder mange unge som ved rigtig meget om sex og som har et meget farverigt sprogbrug om emnet. Til gengæld har de selvsamme unge mennesker ikke et udpræget realistisk blik på sex, og desværre endnu mindre kendskab og realisme i forhold til deres egen seksualitet.

      I min hovedopgave og fremtidige praksis, arbejder jeg med unge ud fra en lidt opdateret udgave at "kondom på banan"-metoden. Det er rigtig vigtigt at vores unge er trygge ved brugen af prævention, men det er endnu vigtigere at det er formidlet på en måde, hvor de unge oplever at blive mødt i øjenhøjde - ellers forplanter den nye viden sig simpelt hen ikke optimalt.

      Det tror jeg, faktisk, er et lige så vigtigt tema, som prævention og generel seksuel opdragelse, at vi voksne er komfortable i mødet med de unge i forhold til at guide rundt i den seksuelle jungle.

      Jeg har i forbindelse med min hovedopgave tilbudt en masse skoler (i første omgang her i Nordjylland) at få besøg af mig, for at holde et oplæg for deres udskolingsklasser, og forhåbentligt også inspirere skolens ansatte til en mere åben dialog om seksualitet. (Del meget gerne budskabet!)

      Det er et drømmescenarie for mig at min fremtid er en skøn blanding af coaching gennem individuelle konsultationer i egen praksis, workshops og supervision for lærere og pædagoger ude på skolerne og vigtigst undervisning for unge mennesker.

      Vigtigst af alt, jeg glæder mig til at møde dig!