Komfortzonen - et nødvendigt onde når vi vil rykke os

Vi ændrer os først når smerten ved at forblive den samme, overstiger smerten ved forandring.
Jeg har været på et virkelig spændende kursus på Aalborg universitet hvor dygtige Frederik Banzhaf blandt meget andet også gennemgik neurologisk teori omkring hvad der sker i hjernen når vi udfordrer os selv og tager nogle modige skridt i selvudviklingens navn.

Jeg bad Frederik om at skære det ud i pap for mig, og neden for kan du læse hans svar.


Forestil dig en person - lad os kalde ham Alex - som vil lære at danse. Alex har altid været fascineret af folk der kan danse, og vil gerne lære det selv. Men han har ikke rigtig gjort noget ved det, mest fordi han føler sig klodset og ikke har lyst til at andre skal grine af sig (igen).

En dag er han til en fest, hvor muligheden for at danse er i højsædet. Men af frygt for hvad andre tænker, holder han sig tilbage. Da han kommer hjem ærgrer han sig over endnu en forspildt mulighed for at gøre det han gerne vil: danse. Endelig træffer han beslutningen om at ville lære at danse. Han finder en danseskole og melder sig til den kommende uge.

Da han skal af sted breder der sig blandede følelser i ham: på den ene side frygter han hvad han skal ind til; danse foran andre, der alle kan se hvor dårlig han er, måske de griner af ham. 'De er ihvertfald allesammen meget bedre til at danse end mig’. På den anden side er han begejstret for at ha’ taget beslutningen om at gøre noget ved det. Men jo tættere på dansetimen han kommer, jo mere overtager følelsen af frygt. Lige inden han går ud af døren kommer alle mulige undskyldning for ikke at ta afsted: "arh, så vigtigt er det faktisk heller ikke for mig, jeg hygger mig jo også med at spille computer med Max.”

Alex kommer dog afsted, og selvom han undervejs i lektionen føler sig klodset, er han bagefter euforisk. Han er helt høj over at være kommet afsted. Og alle de ting han frygtede skete slet ikke. De kommende uger skifter tanker og følelser regelmæssigt, imellem at glæde sig at skulle til dans, og finde på undskyldninger for at la’ være. MEN undskyldningerne bliver mindre og mindre, og langsomt men sikkert grundlægges en ny vane. 3 måneder senere udgør dansen et af ugens højdepunkter for Alex. 1 år efter er han ‘lord of the dancefloor’.

____

Ovenstående kan vi forstå på følgende vis: hjernen er det man kalder ‘plastisk’. Det vil sige at der konstant gennem hele livet sker tilpasninger i nervesystemet. Disse tilpasninger sker i overensstemmelse med vores erfaringer, og hvordan vi tolker vores erfaringer. Så hver gang vi træder ud af vores komfortzone giver vi udviklingen af nervesystemet en vitaminindsprøjtning - pludselig skal den eksisterende mentale model udvides til at integrere nye indtryk.

Grundlæggende er vi som mennesker biologisk indstillet til at ville spare energi hver eneste gang det er muligt (fordi mindre energiudgift øger sandsynligheden for overlevelse). I denne sammenhæng er det væsentligt at hjernen er det mest ‘ressource-tunge’ apparat i kroppen. For alligevel at begrænse ‘energiudgiften’ udvikler vi alle sammen mentale ‘genveje’ som gør det lettere at træffe beslutninger. En form for beslutningsmæssig autopilot.

Denne autopilot er baseret på tidligere erfaringer. Men når vi træder ud af vores komfortzone har vi jo netop ikke særligt mange erfaringer i den givne kontekst - og derfor kan hjernen ikke køre på autopilot. Den skal lige pludselig til at arbejde på højtryk for at sikre ‘overlevelse’. Og da der pludselig er ubekendte faktorer i spil, kan tingene gå galt. Derfor reagerer den primitive del af hjernen (det limbiske system - og særligt en region kaldet amygdala) med at udskille frygtsignal a lá “Vær opmærksom på at der måske springer en bjergløve frem når som helst” eller “hvad nu hvis flokken afviser og udstøder mig".

Dette respons var fint i huletiden, men er ikke ‘opdateret’ til de situationer vi skal cope med idag. Ikke desto mindre fortæller hjernen ‘Uha det her er ubehageligt’. Og det er netop derfor vi fortsætter mønstre og vaner, som vi godt ved er uhensigtsmæssige for os; i det mindste kender vi dem og ved hvad vi kan forvente.

TAK FREDERIK! :-)
Hvad kan du gøre i dag for at udfordre din komfortzone?